processing...

IT-konsulent

Har du flair for IT og vil du gerne være med til at finde den helt rigtige løsning for en virksomhed, hos private og have spændende og forskellige arbejdsopgaver? Så er en stilling som IT-konsulent måske noget for dig. Her skal du have viden om branchen, kende dine kunders behov og følge udviklingen når det kommer til netværk, sikkerhed og meget andet.

Hvad laver en IT-konsulent?

En IT-konsulent hjælper andre virksomheder med at forbedre deres IT-systemer eller etablere

nye systemer. De har stor erfaring med at vejlede og hjælper kollegaer eller kunder med at igangsætte og bruge systemer, programmer og andet IT. Derudover kan de være med til at vurdere hvilken løsning der er relevant for kunden.

 

Der findes IT-konsulenter som er ansat fast i en virksomhed. Dette kan for eksempel være

i en større virksomhed med mange medarbejder der gør stor brug af IT i deres arbejde.

IT-konsulenter kan også have andre arbejdsopgaver. Det er meget forskelligt arbejdspladserne

imellem, og stillingen dækker også over andre stillinger, for eksempel IT-supporter.

Man kan både være med til at rådgive virksomheder og kunder om de løsninger der bedst

passer til deres behov. Derudover kan de også arbejde med udvikling og forbedring af

produkter. Dette kan for eksempel være i en produktionsvirksomhed.

 

Arbejder man som konsulent hos et IT-firma har man en del kundekontakt både telefonisk og

ansigt til ansigt. IT-virksomhederne har aftaler, også kaldet servicekontrakter, med virksomheder

og institutioner, der ringer når de har brug for hjælp eller vejledning. Kan der ikke findes en

løsning gennem telefonen, tager konsulenten ud og undersøger problemet nærmere.

 

IT konsulenter kan være specialiserede på en række forskellige områder. Nogle har stor viden

om systemopbygning og IT-programmer, mens andre er eksperter omkring IT-sikkerhed og kan

lave løsninger til både private og erhverv. Derudover skal IT-konsulenten også vide hvordan

virksomheder er bygget op og hvordan man laver løsninger til store virksomheder, uden det

bliver økonomisk uoverskueligt. Man skal selvfølgelige også være god til at have kundekontakt

og man skal være god til at formidle sin viden til andre der ikke har samme viden om IT.

Nogle gange skal IT-konsulenterne også lave oplæg eller afholde kurser om de programmer som de integrerer i en virksomhed eller i en institution. Her sørger de for at lave en plan over hvad der er vigtig og hvad kursisterne skal gennem. De skal derfor også være gode til at lære fra sig og svare på spørgsmål om programmer, systemer og lignende.

 

Når man arbejder som IT-konsulent, skal man være forberedt på at det kan blive hektisk. Når

man arbejder som konsulent for virksomheder, er man konsulent for flere virksomheder på en

gang, og hvis et system er gået ned kan det derfor også påvirke flere virksomheder på en gang,

og skabe panik blandt medarbejdere og ledelse. Hvis man ikke kan løse problemet med det

samme er det derfor vigtigt at man kan finde en kompromisløsning der kan fungere i et stykke

tid, indtil det andet system virker igen.

 

Andre grene af IT-konsulenter arbejder for eksempel i sundhedssystemet, hvor de arbejder med

at udvikle og benytte IT-systemer i der gør patientadministration og andet administration lettere

at håndtere og holde overblik over. Dette hedder en sundhedsinformatiker. Der er også IT-konsulenter der arbejder med netværk i store størrelser, for eksempel på sygehuse og store

produktionsvirksomheder. Dette hedder en netværkskonsulent.

Arbejdssteder

IT-konsulenter arbejder mange forskellige steder. De kan være ansat i en IT-virksomhed, hvor

de derfra har andre virksomheder eller institutioner som kunder, og yder support efter behov. De

kan også have en selvstændig virksomheder der laver samme opgaver. Derudover findes

konsulenterne i forskellige virksomheder hvor de har en fast stilling der omhandler support og

rådgivning. Dette kan være store virksomheder i konstant udvikling, eller på et sygehus, hvor

det er vigtigt at der altid er en IT-konsulent tilgængelig. Derudover findes der forskellige slags

konsulenter, hvor deres specialiseringer også påvirker deres arbejdsopgaver. Dette kan for

eksempel være en IT-sikkerhedskonsulent der arbejder med implementering og opretholdelse af

sikkerhedsnetværk, eller en sundhedsinformatiker der arbejder med systemer og databaser på

sygehuse. Det kan også være en netværkskonsulent der arbejder med store netværk.

Lignende stillinger

Der findes flere stillinger der minder om IT-konsulenten. Her arbejder man både med vejledning, rådgivning og support af private, virksomheder og offentlige institutioner.

IT-supporter

En IT-supporter arbejder med at vedligeholde, rådgive og være behjælpelig med forskellige

IT-systemer for én eller flere virksomheder. Det gælder for alle former for elektronisk udstyr i

virksomhederne, hvilket indebærer alt fra computere til projektorer, printere, telefoner,

internetnetværk og meget andet. Det kan også gælde opretholdelse af servere.

 

Man arbejder med mange forskellige mennesker, og det er alle typer af medarbejdere der kan

have problemer med teknikken. Man arbejder enten selv eller i en afdeling, hvor man sørger for

den daglige drift af teknikken. Derudover kan man stå for at reparere både software og

hardware, mens man også sørger for at få nye programmer og systemer op at køre for de

øvrige medarbejdere. Man kender systemerne både af interesse og ved at studere de

brugsanvisninger og manualer der følger med elektronikken.

Teknisk supporter

En teknisk supporter, også kaldet en elektronikteknolog, arbejder både med at analysere

elektroniske produkter og maskiner, men også med at konstruere og udvikle nye og

eksisterende produkter.

Man arbejder primært med de elektroniske systemer der findes inde i maskiner. Det kan for

eksempel være opvaskemaskiner, computere og mobiltelefoner, samt udstyr til

medicinalindustrien og meget andet. Der findes også elektroniske systemer i forskellige

kommunikationssystemer som for eksempel internetnetværk, industrielle netværk,

telefonnetværk og meget andet både internt og eksternt mellem virksomheder.

Projektleder

En projektleder kan arbejde i mange forskellige brancher og være i kontakt med mange

forskellige virksomheder. Her kan man lede både interne og eksterne projekter, hvor man er

med til at udvikle og forbedre en virksomhed eller et produkt. Normalt arbejder man en en

bestemt strategi der skal følges eller et mål der skal nås, som så skal give et ønsket resultat.

 

Der findes projektledere i mange forskellige forbindelser. Blandt andet i bygge og anlæg og også i salg og markedsføring. De er for eksempel med til at lave reklamekampagner og andre projekter der er en kombination af flere forskellige stillinger. Projektlederen skal have et stort overblik og være god til at have mange bolde i luften. I produktudvikling findes der også projektledere der er med til at forbinde de forskellige ideer og udviklingen i projektet så der holdes et overblik hele tiden. Der findes også projektledere i andre brancher, og de kan have mange andre forskellige opgaver.

 

Se alle stillingsannoncer